tirsdag den 25. april 2017

London og "travlhed".....

(Alle billeder er taget med mobiltelefonens kamera. Husk at I kan trykke på dem, for at se dem i større størrelse).


Lillemor og jeg har lige været en smuttur til London (igen-igen) i dagene Tirsdag d. 11.april til og med Mandag 17. april...altså i Påskedagene. Igen boede vi på Hilton Green Park Hotel, som er beliggende smaddercentralt; sidegade til Piccadilly og kun 10 min. gang til Piccadilly Circus, 15 minutters gang til Trafalgar Square og 7-8 minutters gang til Buckingham Palace gennem Parken Green Park, som også er den Underground Station vi bruger hvis og såfremt...Green Park altså :-)
Det er et flot gammelt Hotel men gennem-moderniseret. Med beliggenheden der, så ligger det i den dyrere ende af skalaen, men det er et bevidst valg p.g.a. beliggenheden og komforten. Til gengæld er flyvebilletterne billige....EasyJet.

Når vi gå ud af hotellet og drejer til højre ligge Piccadilly - gaden altså - 50 meter henne og derfra - på den anden side, kan vi se ned til Buckingham Palace. Herunder ses den store statue foran slottet set fra en bænk vi ofte sidder på og kigger ned til Buckingham Palace.
Gaden bag os - Hotellets bagside - hedder Shepherd Market og er en lille hyggelig oase med en stribe hyggelige Pubs og små hyggelige og gode restauranter. Her spiser vi ofte.

Den store berømte lys-reklame på Piccadilly Circus er under renovering og kommer først i gang hen på efteråret 2017. Man kan lige ane de nu faste reklamer over London-bussen. På en eller anden måde, så mangler det der lysshow altså :-)
Siden 1969 eller 1970 har jeg været i London en 8-10 gange. 1 gang med min mor - den første gang - men siden med Lillemor (og sidste gang med sønnen og svigerdatteren i Marts 2015), så det er en "relativt" velkendt by....men alligevel. For eksempel så havde jeg aldrig været på British Museum, så det var højt på listen denne gang og det fordi jeg gerne ville se Rosette-stenen og  Parthenon-frisen og gavlstykkerne der til. Stor kø foran museet og sikkerhedscheck af tasker og rygsække (og det er rent til grin...de kigger løseligt i tasken/rygsækken). Der er gratis adgang.
Rosette-stenen står i en glas-montre og det giver lidt spejlingsproblemer. Derudover er der en million der vil se den....især forældre med børn. Jeg fik dog mænget mig hen og set den rimeligt godt. Rosette-stenen, der blev fundet i 1799 af Napoleons soldater, er den sten med 3 indhuggede skriftssprog; hieroglyffer, demotisk egyptisk og oldgræsk. Da man kendte de 2 sidstnævnte sprog, så lykkedes det franskmanden Champion i 1820 at dechifrere/oversætte hieroglyfferne så disse kunne læses.
Til gengæld var der ikke så mange igen (!) henne og se Parthenon-frisen og de stykker der er tilbage af gavl-udsmykningen fra Parthenon Templet. Historien er jo, at den engelske Lord Elgin i 1801 købte frisen og statuerne af den tyrkiske hersker og at grækerne, siden de blev selvstændig nation, har krævet at få dem tilbage. På en eller anden måde, så synes jeg at det hele burde tilbage til Parthenon-tempeplet på Akropolis, men med kendskab til grækernes langsomme måde at behandle og beskytte deres egne ting, så er det vist meget godt, at den er på British Museum.


Herover resterne af den ene af Parthenons gavludsmykning og nedenunder ses hele frisen:
.....der var nu kommet så mange mennesker, at jeg følte det noget klaustrofobisk, så vi sluttede besøget der. Sudden Hoo fundet - en engelsk fyrstegrav fra ca. 3-400 tallet - med al dens pragt m.m. må blive en anden gang.


Jeg har jo en hvis "crunch" for Art Deco (og Skønvirke, og Jugendstil og Art Nouveau og Arts and Craft) og har altid ville se den engelske radio/TV-bygning hos BBC, så efter museumsbesøget tog vi hen og se denne ikoniske bygning. Den er sgu flot og blev nydt i alle ender og kanter.



I London "skal man altså" i Teatret, se musical, se ballet, overvære koncert. Det gør vi altid, når vi er i London. Denne gang havde vi "strammet buen" og forudbestilt 3 arrangementer, nemlig en Mucial "Thriller" med udelukkende Michael Jackson musik på "The Lyric Theater", en opførelse af Johannes Sebastian Bach's "Johannes-passionen" i kirken Saint-Martin-in-the fields samt endelig en ballet, nemlig Balanchine's "Jewells" på "Royal Opera House" (som ovenikøbet her d. 20/22 har fået premiere herhjemme på Det Kongelige Teater). Onsdag aften skulle vi se musicalen "Thriller" som.........blev noget af en fuser. Teatret var gammeldags og med små og tæt-siddende sæder og rækker. Med mine 180 cm og kampvægt på lige over de 100 kg så var det en "beklemmende" oplevelse.
Vi sad meget godt altså for at se. Musikken var fantastisk og orkestret ramte lige præcis den der rigtige MIchael Jackson tone.......men sangerne...uha-uha....de ramte slet ikke orkestrets eller dansernes niveau. Blandt andet havde man delt Michael Jackson op i 4 sangere; 1 OK og 2 umuliusser og så en kvinde......suk.
Men musikken var god. Jeg nævnte hjemme vores tur til London og musicalen for nabo-sønnen Christian på 23 år. Han fortalte, at han for et par år siden også havde set den musical på samme teater i London. Også han syntes at sangerne havde været noget skod....men at musikken havde været god.


Om Tordagen tog vi til undergrundsstationen St. Paul og gik der fra - forbi St.Paul Cathedral, som vi tidligere har været inde i  - hen til og over Millenium-Bridge til den anden side af Themsen. Her forbi Tate Modern, videre forbi William Shakespeare's genopførte "Globe Theater" og videre hen forbi den usædvanligt dårlige kopi i fuld størrelse af Sir Francis Drake's galeon "The Golden Hind" . Så kom vi frem til den engelske lette Krydser "HMS Belfast" fra 2. verdenskrig. Vi har været ombord før, men jeg ville gerne genbesøge den, så det gjorde vi. For resten ligger den lige overfor "Tower" ved Tower Bridge.
Jeg vil ikke skrive så meget om det, men bar vise de her 3 foto's hvoraf det nedenunder er indefra et af hovedkanontårnene (HMS Belfast er bevæbnet med 4 tårne med  3 stk. 15 cm's kanoner i hver) og som viser bundstykket af en af de 3 kanoner i sådan et tårn samt en af granaterne der brugtes....det er den røde til højre.....


Efter besøget her, så var det tid til kaffepause - vi har et lille snedigt sted, en Costa kaffebar i nærheden - hvor man får rigtig god kaffe og fantastiske kager til. Vi køber altid to forskellige, som vi så deler i 2 :-) Efter pausen besluttede vi at give museet "Tate Modern" en chance. Vi har været der før, men opgav at finde rundt. Museet er i en ombygget gammel Kraftsværksbygning, en kæmpe bygning i flere etager og med gangbroer o.s.v. Men denne gang skulle det altså være. Masser af Moderne kunst var der, bl.a. noget jeg ikke fatter en dyt af, som f.eks. disse 2 hvide et-eller-andet....

Fredag besluttede vi at gå de 5-8 minutter gennem Green Park ned til Buckingham Palace. Hold da op hvor der var mange mennesker. Vi fandt ud, at der var stor Vagtparade og afløsning på trods af at Dronninge-familien p.t. opholdt sig et andet sted. Vi fik set den beredne garde og den amlindelige røde garde med Bjørneskindshuer og stort orkester. Mægtigt flot og et sjovt tilfælde at vi lige faldt ind i det.


På Facebook har jeg lagt et par små videoer fra turen tillige med flere fotos.
Efter vagtskiftet, gik vi så gennem St.James Park mod Parlamentet. I Parken er der usædvanligt mange udsatte stækkede fugle. Herunder en Sort Svane som oprindelig kun findes i Australien. Og under den ses et par Sne-gæs, som kun lever i de arktiske egne. Som sagt, der var mange flere som jeg tog billeder af, men ikke smidt her.


Efter St.James Park kom vi først til Westminster Abbey og så til Parlamentet med Big Ben. På en græsplæne stod der mange lys og der lå masser af blomster til minde om betjenten der blev dræbt foran parlamentet for et par uger siden.


På turen gennem Whitehall var der det sædvanlige halløj foran såvel Downing Street som ved The Horseguard.
Whitehall slutter ved Trafalgar Square og vi gik i krypten under kirken Saint-Martin-in-the fields og spiste frokost der. Der er altid et leben men det er god cafe-mad man får der til rimelige priser.


Om aftenen var til koncert i kirken. Vi skulle høre J.S.Bach's "Johannes-passionen". Jeg var lidt skeptisk med at det her syngeri. Orkestret bestod af 2 tværfløjter, 2 oboer, en kontrabas, en cello og et orgel. Koret var på 26 M/K. Dertil kom så 4 tenorer og en baryton samt en alt og en sopran. Det gik meget godt. De sang på tysk. Jeg forstod absolut nada, nul og niks, (kunne simpelthen ikke høre hvad de sang bortset fra enkelte ord) . Men flot samlet var det og bestemt en god oplevelse. Herunder et billede fra kirken i pausen. Vi sad helt foran på 3 række og rigtig godt.
Lørdag var vi lidt rundt og shoppe og kigge lidt på staden og bare slappe af. Om aftenen var det afsted til Royal Opera House for at se ballet. Vi kom lidt sent afsted, så vi tog en rigtig engelsk London-taxa der til. Bygningen kan slet ikke måle sig med andre Opera-/ballethuse vi har været i. Ligger bl.a. indklemt på en smal gade.
Men indenfor manglede der ikke noget; der var flot. Sjovt nok det som andre steder "klap-sæder" (polstret rødt velour) men der var ingen armlæn. Faktisk ret godt når jeg tænker nærmere over det.
Balanchine er er klassisker. Hans balletter er fantastiske. Denne opsætning af 3-akteren "Jewells" ingen undtagelse. Hvert akt havde sin egen musik (Stravinskij, Tjajkovski og ??) og de 3 akter hed "Emeralds" (Smaragder), "Ruby's" (Rubiner) og "Diamonds" (Diamanter) og danserne var selvfølgelig klædt i grønt, rødt og så hvidt til sidst. Det var meget flot og som sædvanligt blev jeg helt forført af den slags ballet.
Vi gik hjem fra Royal Opera House. Jeg havde kun en jakke og en skjorte på så det var lidt koldt. Jeg har så siden "lidt" af forkølelse og hosten....føles som en lille kold lungebetændelse.


Om søndagen tog vi til Temple-området. Det er her alle de gamle advokatfirmaer m.m. ligger. Der er rigtig mange flotte gamle byhuse der. Helt speciel 1700-tals stil der er der. Indklemt i området ligger "The Temple Church", som er Tempel-riddernes gamle kirke; tårnet er bl.a. rundt som ses herunder og indeni ligger der resterne af nogen tempel-ridderes grave. I dag var der Gudstjeneste, så vi kom ikke der ind.
Ude på Fleet Street ligger det gamle Te-firma "Twinings" gamle forretning fra 1700-tallet. En smal lille bygning godt klemt og gemt.
Så gik vi til Covent Garden, det gamle blomster- og grøntmarkedsområde. I dag er det lidt a la Torvehallerne i København. Små kunsthåndværksbikse og masser af små cafeer og spisesteder.
Selvfølgelig er der også musikanter og optræden af al mulig slags. Om sommeren - i godt vejr - må det være "et helvede" med mange mennesker og støj. Den herunder viste kvartet spillede noget forfærdeligt klassiskjazzagtigt musik af en slags. Ikke særlig godt og ikke særligt dygtig udført.
Frokosten indtog vi på Picadilly på en tyrkisk is-forretning. Hold da op, noget godt is de serverede der. Og tilbehør til. Vi prøvede det 2 gange :-)

Om aftenen havde vi booket bord på en italiensk restaurant på Piccadilly og fik her rigtig god aftensmad og vin og forskellige fantastiske italienske oste til dessert. Yum-yum siger jeg bare.
For resten havde vi en af afterne lavet vores lille hemmelige hotel nummer, nemlig at indkøbe engelske delikatesser (skinke, pølse, oste heriblandt Stilton) og brød og vin hos det gamle hæderkronede firma "Fortnum and Mason" som også er beliggende på Piccadilly. Det er bare så godt og hyggeligt og ikke helt lovligt at sidde der om aftenen på værelset og mæske sig i delikatesser.

Næste dag Mandag skulle vi hjem og tog igen Gatwick-express til Gatwick. Hjemme i Kastrup oplevede dette som ses herunder; at stå længe og i lang kø for at komme IND/hjem i Danmark gennem Pas-kontrollen.
Mens vi havde været i London, havde sønnens hold deltaget/spillet i finalen om det danske mesterskab i Ishockey. Man spiller bedst af 7 kampe. Da vi tog afsted, førte de 2-1 i kampe. Mens vi var afsted spillede endnu 2 kampe og vandt dem begge og så sammenlagt finaleserien med 4-1 (bedst af 7) og blev dermed Danmarksmestre for 2. år i træk. Herunder ses i midten Thor holde om den trivelige cheftræner Mark lige da slutsignalet har lydt. Bemærk at de alle er skægget. Det er en slutspilstradition, at når slutspillet begynder (kvartfinaler...og alle kvart-, semi- og finaler spilles i bedst af 7 kampe) så lader man skægget stå.

Herunder ses formanden, cheftræner Mark og ass.træner Thor stå med guldhjelme og medaljer samt DM-Pokalen:



...og herunder hele holdet:
Nu det her med travlhed i overskriften.......det er nærmest modsat. Jeg har og er stadig mærket af alt det snot og hosteri og slim og har kun nået at slå græs engang. Dagene er mest stået på lille gå-tur og så ellers læse meget (der kom jo denne gang kun 3 bøger med hjem fra London) og vejret herhjemme er jo ikke til det store. Nu må der snart gerne komme noget varme. I næste måned skal vi have en forkælelses weekend i Kerteminde hvor vi har inviteret søn og svigerdatter med og Lillemor skal også en uge til Luxembourg med Vandrerlauget og vandre og så skal vi også til et Vandrer-træf i Sønderjylland i nogen dage i næste måned, så der bliver nok at se til. I Juni skal Lillemor ovenikøbet til Devon i SydEngland med Vandrerlauget en uge. Den seneste forelæsningsrække på Folkeuniversitetet, som jeg skulle have begyndt på i går Mandag, blev aflyst p.g.a. for få tilmeldinger. Nu må Folkeuniversitetet så vente til næste semester i efteråret.

lørdag den 8. april 2017

Oblater, bog og film...altså lidt blandet :-)

Lillemor og jeg har tidligere abonneret på aviser som "Politiken" og Weekendavisen". Nogen gange i lange perioder og nogen gange kun i de perioder, hvor et tilbud har gjaldt. Det er gode aviser, men desværre har abonnementerne ofte endt på grund af manglende tid til at læse dem....sådan helt igennem. For mig har især Weekendavisen været en kilde til irritation, idet det ofte har hændt, at der virkelig ikke har været en artikel der har interesseret mig...eller måske kun en eller to... og andre gange har en Weekendavis været fyldt med artikler, så jeg stort set har læst alt i den. Det er så blevet sådan, at jeg - når Weekendavisen udkommer om Fredagen - nede i kiosken lige skimmer Hoved- og sektionsforsiderne efter om der er noget der fanger min interesse og så evt. købe den. Lillemor har nu Politiken som e-avis...men ingen af os får alligevel ikke altid læst den :-(


Hvor utroligt det så end kan lyde for mange, så abonnerer jeg for øjeblikket på "Kristeligt Dagblad" , - altså kun det, de selv kalder et weekend-abonnement, nemlig kun avisen Fredag og Lørdag ("Kristeligt Dagblad" udkommer ikke om Søndagen). Hvorfor ? Jo, - jeg faldt over et af de her tilbud og gav det en chance (jeg tror, det var noget med enten gratis i en måned eller kun kr. 30 for en måned....noget i den stil). På Internettet var jeg jævnligt faldet over artikler fra Kristeligt Dagblad om etik eller politik eller andet interessant og de var faktisk ret interessante. Jo - der er meget om kristendom i avisen, men det kan man jo springe over, men alligevel er jeg nysgerrig nok til at læse en del af de artikler. Men igen, - som de med de andre aviser, så kniber det med tiden, så da jeg opdagede, at de havde det her weekend-abonnement, så gav jeg det en chance.

Og så - i dagens avis Lørdag d. 8.april - er der på forsiden en mindre artikel om oblater, de her små "kiks" som folk spiser ved nadvergang.
Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde "har været til Alters" eller hvad det nu hedder. Jeg er godt nok døbt, jeg har endog gået i Søndagsskole i min barndoms lokale folkekirke i nogen år og der fået en masse undervisning i kristendommens mysterier og lære, men jeg er ikke konfirmeret. Det ville jeg ikke, vistnok som den eneste i min klasse. Det skabte, som jeg husker det, en vis "ballade" i skoletiden, da jeg ikke gik "til præst" som de andre i den i skoletiden afsatte tid, ligesom jeg heller ikke ville deltage i de senere klassers kristendomskundskabstimer (deltog dog med glæde i de senere klassers undervisning i religion, da man her kom ind på "alle de andre religioner", hvilket jeg syntes var spændende at høre om). Om jeg er blevet "vaccineret" mod kristendom efter de års Søndagsskoleundervisning, det ved jeg ikke rigtig, men et eller andet har tidligt fået mig til at træffe den beslutning om ikke "at deltage i det show" der. Jeg er heller ikke blevet påvirket på nogen måde hjemmefra om det ene eller det andet. Min mor var almindeligt medlem af folkekirken. Jeg kan ikke huske, at hun brugte folkekirken, altså gik i Kirke hver søndag o.s.v. Hun blev tidligt meget syg og døde 3 måneder efter hun var fyldt 50 år....jeg var 16 år da det skete...og jeg kan ikke huske at der var "noget kirkeligt" ind over den tid...om hun troede på Gud o.s.v....hun var nærmest "skudt ud i tågerne" (medicineret væk) de sidste par måneder af sit liv. Jeg meldte mig ud af folkekirken, da jeg blev myndig.
Min far - mine forældre blev skilt da jeg var 10 år - var jo Polak af fødsel og dermed ortodokst-katolsk. Han gik i den ortodokse kirke i Bredgade hver juleaften til midnatsmesse. Mig bekendt den eneste gang om året, han var i kirke.

Men nu kommer det, det med oblater :-)

Min far og jeg havde ikke noget godt forhold til hinanden. Der kunne gå årevis imellem vi så hinanden. Af helt personlige årsager afskrev jeg ham helt fra mit og min families liv i de sidste nok 30 år. Jeg deltog endog ikke i hans begravelse.

Men altså, - i de unge dage var der, før det gik helt galt mellem os, en vis kontakt mellem os. En af de gange var en Juleaften Lillemor og jeg holdt hos ham og hans ny kone. Lillemor havde mødt ham et par gange og jeg havde fortalt hende om, at han var ortodoks-katolik, at han fra et eller andet meget gammelt kloster i Polen, hvert år til juletid, fik tilsendt en lille pakke med oblat-brød. Det der polske/katolske oblat-halløj var i form af et par skiver oblat-brød på størrelse som et stykke knækbrød, men tyndere og i den her sprøde luftige version som Oblater. Der var præget noget ikon-agtigt i oblat-skiverne og indtagelsen foregik på den måde, at han mumlede en eller anden kort bøn, rakte stykket hen til en, hvor man så brød et stykke af, som man derefter i samlet flok indtog. Om der blev drukket vin samtidigt, kan jeg ikke lige huske. Jeg havde i hvert fald forklaret Lillemor "proceduren", at han gjorde det her og gik op i det, og man bare, for husfredens skyld - JEG troede jo ikke på det pjat, men kunne det gøre ham glad, så gjorde jeg det...altså deltog i denne lille seance. Og Lillemor var indstillet på at gøre det samme....for husfredens skyld. På vej derover mindede jeg hende lige om det igen, det der med "at bryde oblat-brødet" og no problems.

Og hvad sker så ? Om hun helt havde glemt det, jeg havde sagt eller hvad, det har jeg aldrig rigtig fundet ud af, men da vi så sad der om bordet alle 4 og han tog oblatbrødet, der havde ligget der på en lille bakke ved hans tallerken, og bød det rundt, udbrød hun: "Hvad er det der for noget ??....nej tak, - det skal jeg ikke have noget af.....". Stilheden var larmende.......jeg skyndte mig at række forbi hende og brække et stykke af, mens jeg sagde tak og overdrevent gjorde klar til at indtage det og det samme gjorde min fars kone.....han sagde intet, men kiggede kun på hende med et noget skeptiskt blik.....vi overlevede og der skete intet mere :-D

Og så, på "Monty Python'sk"...and now to something completely different.... :-)

Forleden dag, så jeg et indslag i TV vistnok i programmet "Aftenshowet" efter TV-avisen, om en mand, Mads Ejrnæs, der for få år siden havde fået diagnosen Parkinson, den her sygdom med rystelser, som tiltager med tiden og invalidere en. Han havde fået diagnosen lidt før han blev 50 år og havde affundet sig med den. Han var uddannet som og arbejdede som arkitekt på det tidspunkt, men havde indset, at han snart måtte stoppe med det p.g.a. rystelserne m.m. Han havde 2 store hobby'er, nemlig lystfiskeri og rejser til Grønland i den anledning samt akvarel-maleri og tegning. Han havde lagt maleri og tegning på hylden, men havde så efter noget tid opdaget, at når han fik en pensel eller blyant i hånden, stoppede den hånds rysten og han kunne male og tegne i det små. Derfor havde han lavet en bog om sin seneste fisketur til Grønland med 3 kammerater. Han havde lavet den som dagbogsoptegnelser og selv illustreret den med akvareller af landskaber, fisk, fugle og planter fra Grønlandsturen. Den måtte jeg have og jeg har lige fået den, nærmest lige fra trykkeriet. Den ser umiddelbart enormt spændende ud at gå i gang med. Jeg har en stribe af den slags bøger....altså bøger lavet af danske og svenske kunstnere om de landskaber de færdes og bor i med tekst og rigtig gode illustrationer. Den koster kun kr. 229.


...og så, i morgen, er det d. 9.april og på denne dato i 1940 blev Danmark jo som bekendt overfaldet og besat af Tyskland. I 2015 havde en dansk spillefilm med netop titlen "9. April" premiere herhjemme. Tror kun det holdt kortvarigt i biograferne. Den film er på flere måder rigtig interessant. Faktiskt er det en af de få - den eneste ? - deciderede danske krigsfilm nogensinde. Den handler om de få danske soldater, der var i kamp i Sønderjylland på denne dag. Den er værd at se og derfor viser TV2 den i morgen Søndag d. 9. April. Den er værd at se.

søndag den 26. marts 2017

Tranetur til Pulken og møde med "gammel" klassekammerat


(Husk at I kan dobbeltklikke på billederne for at se dem i større størrelse)


Det er jo Tranetid og derfor ville Lillemor og jeg som sædvanligt (OK - vi har kun været der i 2015 og 2016; vi plejer jo ellers at tage til Hornborga Søen) tage til Pulken og se Traner og også se fuglebogs-illustratoren m.m. Carl Christian Tofte's årlige udstilling i hans hus, der har Pulken som "baghave". Ham har jeg købt nogen træ-snit af, ligesom jeg har nogen bøger han har skrevet og illustreret.

Men denne gang glædede jeg mig ekstra meget. Jeg er jo Facebook og der fik jeg for et par siden kontakt med en "gammel" klassekammerat fra Folkeskolen, nemlig Sanne, som jeg gik 10 år i Folkeskolen med fra 1962 til 1972. Jeg tror vi mistede kontakten med hinanden omkring 1973. De seneste par år har vi fået genopfrisket bekendtskabet fra dengang i det små - vi har faktisk mange fælles holdninger til livet, politik og så videre - og det har bestemt været særdeles positivt. Lidt sjovt er det, at Sanne med sin mand, Cotin, i mange år efterhånden har boet i Glimåkra i det nordøstlige Skåne, som bare er små 60-70 km nord for Pulken. I den anledning havde vi aftalt at mødes i dag ved Pulken. Spændt var jeg, for det er jo godt 44-45 år siden jeg sidst har set hende i levende live. På et klassebillede herunder fra slutningen af 1. klasse i foråret 1963, ses hun siddende midt på forreste række holdende tavlen med vores klassenavn ( 1. v ) på. Jeg står i bagerste række som nr. 2 fra højre i den tværstribede trøje.
....og herunder som vi ser ud i dag på et foto taget af Lillemor. Fra venstre Sanne, Sannes mand Cotin og så yours truly til højre)
Det var mægtig dejligt og hyggeligt at mødes igen efter alle de mange år. Snakken gik lystigt mellem os alle 4. Af "naturlige" årsager gik en del af snakken dog om Tranerne og så også de Storke (3 stk.), der var ved Pulken i dag. Herunder ses 2 af dem:
Som det også ses på billederne, så var det en rigtig flot dag; høj sol fra en sky-klar himmel og vel en 12-15 graders varme, som føltes varmere. Vindmøllerne i Skåne stod totalt stille for ikke en vind rørte sig.


Herunder så bare lidt billeder af de mange Traner, der var der. Jeg så nogle små-flokke komme ind og lande, men jeg så flere flokke skrue sig op og forsvinde mod ynglepladserne nordpå. Mon ikke det har peaket allerede nu her i Pulken ? Ved Hornborga plejer det at peake i de første April-dage, hvor vi har oplevet rekordtællingen på 26.000 for nogen år siden. Her i Pulken var der i går talt ca. 6.000 Traner til overnatning. Men helt bestemt var der mange og så den lyd af Trane, som jeg aldrig kan blive træt af.







Ved Pulken var også rigtig mange Gravænder, lidt Pibeænder, et par Krikænder og en hel del Gråænder samt lidt Grågæs. Der var også lige en enkelt Rød Glente og et par Musvåger og så en masse Krager, Alliker og lidt Råger. På turen i øvrigt frem og tilbage så vi ellers Røde Glenter, Musvåger, Ravn, Grågæs, en Storspove og mange Viber og Harer på markerne.

Efter at have set os mætte på Traner ved fugletårnet, så gik vi hen til bilerne og smed tasker og kikkerter og fortsatte så de ca. 200 meter hen til Carl Christian Tofte, for at se hans udstilling. Han har bogstaveligt talt alle Tranerne/Pulken i sin baghave, som det ses på billedet herunder:
Som sædvanligt er det en nydelse af se Carl Christian Tofte's akvareller. Der var også lidt bøger og plakater udstillet og så forskellige pakker med postkort af diverse fugle. Desværre var der ikke nogen nye træ-snit - jeg har tidligere år købt 2 stk. - og hans ny bog om fugle, som han ser dem (det er vist titlen på den) var ikke udgivet endnu, men måtte være trapperne. Vi sludrede hyggeligt med CCT, som havde slæbt stole ud til os og  serverede kaffe. På billedet ses CCT til højre, Cotin og Sanne i midten og Lillemor til venstre i sin røde frakke.
Så efter et par rigtig gode og hyggelige timer i det skånske, så vendte vi alle 4 snuderne hjemad henad 12,30-tiden. Jeg havde jo en aftale med TV'et senest kl. 15,00, hvor knægtens holds semifinalekamp nr. 3 vistes.

Det havde været rigtig hyggeligt at hilse på Sanne og Cotin.

Til orientering er der fra vores hus i Hjortespring/Herlev til Pulken ca. 157 km og det tager knap 1 time og 50 minutter at komme der til.