onsdag den 29. juli 2009

Amerikansk Dværgryle/Temmincksryle....min bare :-D

Så har twitcherfolket slået til igen :-D

Igår blev der slået alarm på Dofcall om en Amerikansk Dværgryle ved Kammerslusen v/Ribe og straks valfartede landets efterhånden store skare af twitchere/kryds-jægere mod Ribe. Det ville ovenikøbet være en ny art for landet, så hit-feberen var stor.

Allerede samme aften - og der var søme mange der allerede på dette tidspunkt havde krydset den af på Netfugl's lister som Amerikansk Dværgryle...og endnu flere imorges - begyndte diskussionerne om det nu også var en Amerikansk Dværgsryle. Mon det ikke snarere var en lidt afvigende Temmincksryle (som er en rimelig almindelig Ryle på træk gennem Danmark, som selv jeg har set adskillige af). Og igen - som med den Blå Kernebider/Indigofinke - var der jo en hel del pro et contra for bestemmelsen....men igen var der fra vores gode naboer i øst, svenskerne, god hjælp at hente, dels med gode forklaringer og dels med gode links at blive klog på. Og selv visse af Top-twitcherne, som ovenikøbet havde krydset den af som Amerikansk Dværgryle, begyndte at tvivle og i eftertænksomhedens bagklogskab jo således kom frem til at det sgu' nok var en lidt afvigende Temmincksryle.

Ud på eftermiddagen valgte man på Netfugl at omdøbe fuglen til en Ryle sp. (=Ryle af en art men ubestemt) og så forsvandt krydserne sørme også fra diverse twitcheres lister. Nu er der kun en lille skare på 15 der stadig har den krydset af som amerikaner. Diskussionen er iøvrigt (igen - som ved Indigo'en) fuldstændig forstummet.

........

Og så er det, at jeg igen forundres over mine medmennesker/medfuglekiggere...(og alligevel ikke).

Jeg har en teori om at de fleste af twitcherne/Hit-jægerne ikke aner hvad det er de ser. Jo altså - de ser en fugl som ANDRE siger er en x-fugl. De aner altså ikke selv hvad det er, de ser på. De gør sig ikke den simple ulejlighed lige at slå op i en (eller flere) fuglebog, på nettet o.s.v. for lige at studere kræet på foto's og gøre sig bekendt med den FØR END de tager ud og ser kræet og får deres kryds. Måske nogen af dem efterfølgende læser om/studerer fuglen i bøger/på nettet....men jeg tvivler.

Og desværre er det sådan her i dette land, at man anser sig selv og andre der har flere krydser end en selv for at være STORE fuglekiggere. Der er sgutte meget ornitolog over dem. Det minder mig om en episode for en del år siden ude på VestAmager. Der huserede en ungfugl af arten Purpurhejre. Og ja - jeg var selv ude at se den flere gange, nogle gange endda uden at se den, men der var så mange andre fugle at kigge på istedet for. Nåh - men denne dag står jeg mutters alene i fugletårnet og kigger på fuglene. Jeg har en god times tid tidligere set Purpurhejren gå og flyve rundt lige nedenfor tårnet for så at flyve langt væk og gå ned i noget halvhøj vegetation derude mod NØ, hvorefter den ikke var til at se.....men der var jo så meget andet at kigge på, så jeg blev og så på det. Der kom så en del folk til og spurgte om jeg havde set den og jeg forklarede så troligt hvergang den/de nyankomne om min observation for en times tid siden.....at den var gået ned derude mod NØ og altså ikke var der, hvor den plejede at være. Stor skepsis. Ingen af dem kendte mig jo (jeg måtte jo være ny o.s.v. tror jeg de tænkte), for de stod allesammen og kiggede i den modsatte retning - altså der hvor den sædvanligvis var meldt ud til at være. Nåh, men lige pludselig letter kræet fra hvor jeg har set den gå ned og jeg siger det højt...retning og pejling. Folk vender sig, ser den kortvarigt i ca. 10 sekunder - på lang afstand - flyve lavt for så at gå ned i vegetationen og forsvinde igen . Så lyder det højt fra en af de tilstedeværende: "Nåh Jesper - skal vi skride, nu har jeg fået mit ny DK-kryds...." !!!!!!!!!! Hvad havde han set ? En Hejre i håndkikkert på flere hundrede meters afstand
i mindre end 10 sekunder !!!

Nåh igen - jeg synes nu at det her fuglekikkeri er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Eller også er det bare mig, der simpelthen ikke kan forstå den der Hit-feber og at det bare gælder at få krydser og ikke at nyde kræet, lære den at kende o.s.v.

...og så til slut lige at bemærke, at mens jeg har skrevet dette her, så har endnu en twitcher været inde og slette sit amerikanske dværgryle-kryds ;-)

3 kommentarer:

  1. Mit indlæg var kl. 21:04. Under skrivningen faldt krydserne - de tilbageværende - fra 15 til 14. Nu er kl. 23:33 og antallet er faldet til 10 krydser...;-)

    SvarSlet
  2. Go morn Jan !
    Som jeg skrev på FB, så skal der nu skrives baglæns. Her 30/7 kl. 7.55 er der stadig 8 krydser på netfugl.dk !!
    For god ordens skyld var jeg ikke ved kammerslusen, trods det kun er en lille tur for mig ;-)
    Men jeg kunne da ellers have fået et nyt kryds - for temmincksryle - hehe !
    Men jeg kun bifalde dit indlæg - jeg tror det er tæt på sandheden...

    SvarSlet
  3. Her i løbet af Torsdag formiddag blev det nævnte ændrede artsbestemmelse "Ryle sp." igen ændret til Temmincksryle....og alle krydserne forsvandt dermed.

    Gud ved hvormeget benzin og diesel der er blevet brændt af for at komme til Ribe/Kammerslusen for at se kræet.....?

    SvarSlet