søndag den 12. april 2015

I Grevens tid....Hans Henrik Lerfeldt på Gl.Holtegaard......

I går Lørdag opdagede jeg, at i dag Søndag er sidste dag for Hans Henrik Lerfeldt udstillingen oppe på Gl. Holtegaard. Uha - så måtte havearbejdet vige (tsk-tsk) for den udstilling VILLE jeg se og der var jo også en kamp 5 i DM-ishockeyfinalen der skulle ses i TV.
I dag Søndag tog Lillemor og jeg så afsted til Gl. Holtegaard, hvor udstillingen var. Vi ankom lige lidt over 12 (åbent fra 12-16) og der var allerede en del, som ville se udstillingen på dennes sidste dag. Gl. Holtegaard er en statelig bygning fra 1756 (om-)bygget af den store arkitekt/bygmester Laurids de Thurah.

 Første gang jeg stiftede bekendtskab med Hans Henrik Lerfeldt (1946 - 1989) har været omkring 1980. Der var åbnet et Galleri i Ny Adelgade i København, Galleri Asbæk (som senere flyttede til Bredgade) og der kom jeg en del og så udstillinger med de danske kunstnere, som var tilknyttet galleriet. Lerfeldt var en af dem. Mange af hans ting var akvarel og jeg var (og er stadig) fascineret af hans tekniske kunnen; han var en af de første, der i kunstens navn brugte det der kaldes for Air-brush, som er en form for anvendelse af opløst akvarel-farve ved trykluftssprøjtning.

Lerfeldt var en i alle henseender en stor maler - se billedet herunder:


 Han var uddannet på Kunstakademiets grafiske linie og et af hans store forbilleder var maleren Wilhelm Freddie. Mange af Lerfeldt's tidligere malerier bærer tydeligt præg af indflydelse fra Freddie. Sidenhen udviklede Lerfeldt sin helt egen stil, som var meget erotisk iblandet en pæn stor snert af sadomasochisme og insekter !!!! Et par eksempler herunder:


 
 
 
 I  starten af 1980'erne fik den svenske filminstruktør Ingemar Bergmann's familiedrama "Fanny og Alexander" både premiere i TV som en 4 delt serie og som spillefilm. Filmen udspiller sig i en overklassefamilie (jødisk ?, men "konvertitter" ??) i starten af 1900-tallet i Stockholm. Som jeg husker det, så er "Alexander" vistnok Ingmar Bergmann's far, så filmen er en del selvbiografisk. Jeg skal ikke trætte med en anmeldelse eller genfortælling, kun at jeg dengang syntes og stadig gør, at det er en kanonfilmfortælling. Filmen er spækket med de allerbedste svenske skuespillere på den tid (1980'erne) og er alene af den grund værd at se. Det korte af det lange er, at Alexanders far dør og at hans mor lidt efter bliver kraftigt opvartet og kurtiseret af den stedlige Biskop. Det ende selvfølgelig med ægteskab. Det viser sig, at Biskoppen er et dumt svin og terroriserer både Fanny og især Alexander samt deres mor. Hos familien bor Biskoppens moder og biskoppens søster, som i øvrigt afgår ved døden ved en brand (er det Alexander, der sætter ild i hende ?) Denne søster er enorm stor, fed og uformelig. Det er nemlig Hans Henrik Lerfeldt der spiller rollen. Jeg har aldrig rigtig fundet ud, hvordan han fik den rolle.

Han var, som beskrevet ovenfor, en i alle henseender stor maler. Den sidste gang han kommer ud af sin lejlighed, var til Wilhelm Freddie's 80 års fødselsdag. Knap et halvt år senere blev han fundet død, siddende i en special-bygget lænestol i sin lejlighed. Han vejede på det tidspunkt 275 kg.

Han var så stor, at Falck-folkene ikke kunne få ham ud af lejligheden, så næste dag måtte nogen håndværkere i lejligheden bygge en special kasse/kiste til ham. Man fjernede vinduesrammen i lejligheden og fik ham med kranvogn hejset ud af vinduet og ned på ladet af en mindre lastvogn og kørt til obduktion på Retmedicinsk. 
 Sikke et eftermæle at få; maleren der var så fed, at han blev hejset ned på en lastvogn og transporteret væk.

Men udstillingen var rigtig, rigtig god. Jeg kendt mange af hans malerier/akvareller i forvejen; dels fra mine besøg hos Galleri Asbæk og dels fra 2 bøger jeg købte dengang om ham.

3 kommentarer:

  1. Ser man det - en forholdsvis nutidig maler, der faktisk kunne male!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rasmine.

      Ja - en forholdsvis nutidig maler, der kunne male :-)

      Men der findes faktisk flere. Hvis du har tid, så smider jeg lige et par links på 4 stadigt levende malere, ganske vist hver sin stil men alligevel. De kan male, så man kan se hvad det er:

      Den første er Niels Strøbek. Han er fantastisk. Og han er blevet bedre med alderen. Fantastiske landskaber og bygninger. Gode portrætter, men alligevel for stirile....men prøv at klikke dig frem på hans årstalsliste ude til venstre. Du kender garanteret en del af dem:

      http://nielsstrobek.com/

      Den anden er Leif Madsen. Så vidt jeg ved, så maler han kun landskaber. Og tit meget store lærreder.

      http://www.leifmadsen.dk/

      Den tredje er Peter Carlsen. Han er fantastisk morsom. En herlig kunstner, der ikke tager sig selv for højtidlig, men faktisk bruger sig selv som model - en herlig en - i mange af sine malerier. Der er sgu' mange ting man kan grine af samtidigt. Han udstiller i øvrigt lige nu på Kastrupgårdsamlingen indtil 7. juni 2015:

      http://www.petercarlsen.dk/Index_Se_Værker_DK.htm

      Og endelig er der Thomas Kluge. Ham må du have set med hans Dronningemalerier m.v. I begyndelsen var jeg lidt benovet, men i dag synes jeg han er kedelig. OK - teknisk dygtig, men overhovedet ikke nogen udvikling at spore; de samme mørke malerier i dag som da han startede. Jeg har ikke fundet nogen hjemmeside, men her er en Google-link:

      https://www.google.dk/search?q=thomas+kluge&biw=1366&bih=637&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=mRosVen5E8XEPbLEgOAN&sqi=2&ved=0CAYQ_AUoAQ

      ...eller du kan bare selv Google ham ved at søge på hans navn Thomas Kluge og så vælge billeder.

      Det var dem jeg lige på siddende røv kunne komme i tanke om. Der findes flere men disse må være nok for nu :-)

      Slet
  2. Takl!!

    Faktisk kendte jeg også, Strøbek og Kluge, men dem havde jeg glemt i farten. Det bliver spændende at kigge på de andre - når jeg er færdig med min opgave ;-)

    SvarSlet