tirsdag den 27. oktober 2015

Min sidste Fagforeningsgeneralforsamling



Her til aften var jeg til min sidste Generalforsamling i den lokale HK klub på Rådhuset. Jeg har været medlem i mere end 43 år af HK og i vores lokale HK-klub har jeg siddet i bestyrelsen i en årrække fra 1978 til 1983. Jeg har haft mange sjove og spændende oplevelser med HK i alle de år, især i 1979.

I 1979 var den daværende regering i gang med at barsle et-eller-andet jeg ikke lige kan huske hvad var. Der var stor røre i fagbevægelsen overalt i det ganske danske land og i sær indenfor den kommunale sektor. Det er, eller var i hvert fald dengang, "tilladt/kutyme" at holde et kortvarigt fagligt møde, men det skulle helst foregå udenfor arbejds- eller åbningstid. Nu var vi en blandet flok af kontor-funktionære (overenskomstansatte) og Tjenestemænd i HK-gruppen. Det her med at være Tjenestemand betød at man havde helt andre ansættelsesvilkår bl.a. at man ikke måtte strejke og lignende. Alligevel blev det sådan tys-tys bestemt - på landsbasis - at man Torsdag d. 15. marts ville holde 3 timers fagligt møde og at ALLE skulle deltage i hver deres fagforeningstilhørsforhold. Som sagt var jeg Tjenestemand og medlem af HK-bestyrelsen og skulle sådan uofficielt sørge for at dette faglige møde blev afholdt i kantinen.

For mig personligt var dette en stor dag på en anden måde. Min søn blev født Lørdag d. 10 Marts og efter planen skulle Lillemor og sønnen udskrives/hjemsendes fra hospitalet netop denne Torsdag d. 15. Marts. Jeg havde sagt til Lillemor, at jeg VILLE deltage i det her faglige møde halløj og derfor først kunne hente dem tidligst efter kl. 12-13 stykker. Og det var helt iorden for der skulle jo først være stuegang og alt det der (sjovt at tænke på, at man dengang, som førstegangsfødende, fik lov at være på hospitalet sålænge fordi man bl.a. skulle sikre at amningen var gået godt i gang og at der også på barnets 5.dag blev taget en hæl-blodprøve til undersøgelse for PKU/Phenylketonuri/Føllings Sygdom).

Nuvel - denne Torsdag gik jeg og de andre fagforeningsfolk - undtagen tillidsrepræsentanterne i de forskellige faggrupper for de måtte jo ikke opfordre til ulovligheder, tværtimod - rundt ved 08,45-tiden og mindede medlemmerne om det faglige møde og folk sivede lige så stille afsted og affolkede afdelingerne. Vi gik så rundt og checkede om alle var gået, at der ikke var "skrue-brækkere" tilbage der arbejdede...og det var der ikke. Dem, der havde udtrykt at de IKKE ville deltage i denne ulovlige arbejdsnedlæggelse/faglige møde, havde taget fri denne dag (og de blev husket). De eneste der var tilbage på afdelingerne var direktørerne og nogle enkelte kontorchefer. Min egen chef Skatteinspektøren syntes det var pragtfuldt at vi gjorde det - han havde selv i sine yngre dage været tillidsmand. Nåh, - til mødet fik vi da snakket lidt om det vi protesterede imod og ellers bare små-snakket og hygget og efter 3 timer, kl. 12,00 gik vi alle tilbage og genoptog arbejdet. Det skal jo her siges, at Borgerne IKKE havde kunne blive ekspederet i den tid vi var væk. Det havde de tilbageblevne chefer fortalt folk, når de mødte frem på rådhuset.

Alt dette resulterede i, at alle vi tjenestemænd der havde deltaget i dette faglige møde, et par dage efter modtog en skriftlig påtale - en såkaldt "Næse" - fra Kommunalbestyrelsen underskrevet af Borgmester Ib Juul (Socialdemokrat) og Kommunaldirektør Olaf Hansen. Det var faktiskt meget alvorligt.

Dette landsdækkende faglige møde var jo i nyhederne og aviser hele dagen og de næste dage. Mange meninger om det blev udtalt især af borgmestrene i hele Danmark. Det viste sig så, at der kun var 2 (to) kommuner i hele landet, der havde givet deres Tjenestemænd en skriftlig påtale/"Næse"  og den ene var Herlev Kommune (min kommune) og den anden var en Jysk Venstre kommune. Da vores Borgmester opdagede dette, og især at de Socialdemokratiske nabo-kommuner København, Gladsaxe, Ballerup og Rødovre IKKE havde givet deres tjenestemands-ansatte personale en påtale, så var det jo absolut ikke godt at Herlev Kommune med Borgmester Ib Juul som Socialdemokrat som den eneste socialdemokratiske kommune i landet havde gjort det. Han blev faktisk hånet og skoset af sine socialdemokratiske borgmester-kolleger (og af mange af de borgerlige borgmestre også) , så det endte med efter yderligere et par dage, at alle vi Tjenestemænd modtog et brev underskrevet af Borgmester og Kommunaldirektør, hvoraf det fremgik, at den tidligere fremsendte påtale blev tilbagekaldt.....med en eller anden dødssyg begrundelse om misforståelse o.s.v. Tø-hø.

Men nu - i dag til min allersidste Generalforsamling, da have bestyrelsen som et "festligt indslag" hyret en avis-tegner, nemlig Jens Hage fra Berlingske Tidende, som laver politiske karikaturer i netop Berlingeren (og også andre steder). Han lave en hastig karikatur af os alle. En herlig ide og hans tegning af mig er den, der ses øverst i indlægget. Jeg synes der er herlig, måske er min næse og hage lige lovlig spidse, men alligevel fin karikatur.

mandag den 26. oktober 2015

Tillykke til Lewis Hamilton med det 3. Verdensmesterskab

I går kørtes det Amerikanske Formel 1 Grand Prix og dette vandt Lewis Hamilton efter et meget hårdt og meget omskifteligt løb, hvor flere kørere incl. Lewis Hamilton skiftedes til at føre løbet.

Ikke nok med at Lewis Hamilton vand løbet, han sikrede sig også Verdensmesterskabet i Formel 1 selvom der mangler 3 løb. Han kan altså ikke indhentes pointmæssigt.


 
 
Det var også hans 3. Verdensmesterskab heraf det andet i træk. Hamilton er kun 30 år og er i en Formel 1 racerkørers bedste alder, så han har mulighed for at nuppe et par stykker til. Som jeg husker det, så har også kontrakt med det tyske team Mercedes AMG Petronas 2 år endnu, så muligheden for flere VM'er er klart til stede.

søndag den 25. oktober 2015

"Sæsonens" første Vandstære....

Lillemor og jeg var i dagens fine vejr en smuttur i Dyrehaven ved Rådvad for at opleve de flotte efterårsfarver som naturen byder på i denne tid. Ved Knivfabrikken Rådvad fandt vi årets/sæsonens 2 første Vandstære, som var meget præsentérbare og aktive. Jeg havde kun mobiltelefonen med og tog en stribe fotos og 2 små videosnutter med mobiltelefonens kamera. Ingen af billederne blev gode, men de 2 små video-snutter blev hæderlige. Jeg har forsøgt at uploade den bedste, men den er på 103 MB og det tillader denne blog her ikke, så det blev den anden på kun ca. 28 MB I må nøjes med her:


Den gode video kan I se på min Facebook-side, for sjovt nok kunne jeg få lov til at uploade den der.  I skal bare søge på mit navn på Facebook, så er den der.

Men det var et pragtfuldt vejr derude. Sikke flotte farver naturen har for øjeblikket. Og Spætmejserne larmede som vanligt i trætoppene og en enkelt Ravn lod sig også høre. Vi så kun en enkelt hjort derude, endda en stor flot Kronhjort han. Mange mennesker var der og det kan man ikke fortænke dem i.

fredag den 23. oktober 2015

Prins Henrik.....

Jeg er på Facebook. På dette medie dukker der ind imellem en masse spas op. Forleden dag, da HKH Prins Henrik var på forsiderne af diverse aviser og blade, fordi han - igen-igen - havde udytret sin utilfredshed med ikke at kunne kalde sig Konge, når nu han var gift med en Dronning, så dukkede dette foto op af "vores allesammens folkelige PrinsGemal :-)

Jeg må ærlig tilstå, at jeg grinede højt og længe da jeg så det:



...sikke en holdning og sikke en udklædning; en mand af folket om jeg så må sige, med klaphat og en six-pack bajere og slet ikke snobbet eller noget. Husk at klikke på det for at nyde det i større størrelse.

Photoshop er en herlig ting :-)

....men tænk hvis nu det havde været rigtigt :-)

søndag den 18. oktober 2015

I morgen Mandag d. 19.10.2015.....

....starter jeg på den første af mine 10 sidste arbejdsdage. Jo nærmere jeg kommer sidstedagen, Fredag d. 30.10.2015, jo mere glæder jeg mig. At jeg så bliver 60 år dagen efter, d. 31.10.2015, tænker jeg faktisk mindre på selvom netop denne dag er afgørende for, at dagen før bliver min sidste arbejdsdag.
De her lidt blandede følelser jeg har haft "med at stoppe i så ung en alder" er overstået. Nu kan det bare ikke gå hurtigt nok med de 10 sidste arbejdsdage. Da jeg vendte tilbage på arbejdet efter mine nyrestens-operationer i sommers og sagde op, så var det med en art sommerfugle i maven jeg gjorde det. Det var jo - trods alt - en stor beslutning, men den var gennemtænkt og havde ligesom ligget og ulmet i nogen tid, ligget og modnet og vokset sig stærkere og stærkere, så beslutningen var ikke så svær at tage men noget "svær" eller måske noget speciel at give.....opsigelsen altså, selvom der havde været forhandlinger om en fornuftig aftrædelsesordning. Da jeg den Onsdag morgen mødte på arbejde efter nyre-halløjet og mødte - efter aftale - hos min Forvaltningdirektør og fik afleveret opsigelsen, så fik vi en lille snak - 20-30 minutters tid ? - om hvorfor beslutningen og om den tid jeg har været på Rådhuset (som på det tidspunkt var 43 år og som, når jeg træder af, vil blive i alt 43 år og 3 måneder). På en måde syntes jeg det var en kort snak, men da jeg gik så jeg på uret og blev rimeligt overrasket over hvor længe vi havde snakket. OK - vi kom jo en del omkring om "gamle dage", men især også de seneste par år som var årsagen til beslutningen. Da jeg gik derfra, var det i en sådan lidt opløftet eller måske snarere lettet stemning, jeg gik i. Da jeg kom ned på afdelingen orienterede jeg mine kolleger - den nærmeste/min kontorfælle/Roomie vidste det dog godt i forvejen. Lidt overrasket var der nogen der blev, men alligevel.....dog blev jeg overrasket over hvor mange der syntes det var knaldgodt gjort og en rigtig beslutning af og for mig og jeg modtog mange "tillykker" og "godt gået".

De næste par dage var det som om luften gik af ballonen...eller snarere at byrderne/bekymringerne forsvandt i sådan en form for sivning væk og det hele blev meget lettere og........for arbejdets vedkommende mere "ligemeget". Altså, jeg føler mig slet ikke stresset eller påvirket af arbejdet mere - sådan da, for pligtfølelsen overfor arbejdet vil aldrig forsvinde idet den ligger dybt forankret i mig qua min opdragelse og form for arbejds-etik - det ligesom rager mig en papand det hele og især her den sidste uges tid, så har min motivation for arbejdet været meget lille....meget underlig følelse, men også på en måde lidt befriende. Jeg deltager ikke i visse møde-typer mere og i de møder jeg deltager i, der siger jeg ikke så meget mere; jeg har ikke rigtig behov for det......det er ligesom "de andres problem"....og igen - lidt underlig, men lettet følelse.

Nu har jeg bare et par "lorte-sager" jeg skal have afsluttet og det med god hjælp fra min "Roomie" og de andre kolleger samt et par "irriterende" mail-besvarelser, der også skal gives. Det her, er en af de ting,  jeg absolut ikke vil komme til at savne....de her henvendelser fra borgere, der føler sig dårligt behandlet af systemet eller som simpelthen ikke har forstået, hvad de egentligt har ret til jævnfør lovgivningen.

De næste 2 uger = 10 arbejdsdage bliver "hårde" at komme igennem. Der er nogen ting jeg VIL have afsluttet og på den anden side så rager "det hele mig en papand"....kan I følge mig ? 

tirsdag den 6. oktober 2015

Store Bramgås dag....

Jeg vågnede af uransaglige årsager tidligt i morges. Klokken var 03,20 og jeg lå og vendte og drejede mig, men kunne ikke finde hvile eller ro, så for ikke at vække Lillemor stod jeg op og gik nedenunder og satte over til krus kaffe. Vi havde været hos nogen af Lillemors pensionerede kolleger Mandag aften og spise og måske var der noget ved den ellers fremragende mad der gjorde at jeg vågnede tidlig...eller måske fordi jeg fik sen kaffe omkring 21-tiden, hvad jeg ellers aldrig gør. Drikker normalt aldrig kaffe efter kl.20 om aftenen.
Mens jeg ventede på kaffevandet skulle koge, satte jeg mig ud på terrassen for at ryge en cigaret. Det var bælgragende mørkt, det blæste en del - jeg sad dog i læ - og det var faktisk, eller snarere virkede det til, ret lunt. Så hørte jeg det, der i mørket; de her små velkendte slags bjæffe-lyde lidt a la små hunde. Bramgæs.
 
En flok trak over huset der i mørket. Jeg kunne ikke se dem, men jeg kunne høre dem. Og lidt efter endnu en flok,

Så var vandet klar og kaffen blev lavet. Jeg satte mig ud igen og i løbet af den næste times tid (og et par krus kaffe til og nogen cigaretter) hørte jeg små-flokke af Bramgæs trækkende der i mørket. Dejligt. Det er en herlig lyd de har. Som skrevet længere oppe, så kan deres "gækken" minde om - i hvert fald for mig - som små vovsers bjæffen. Da jeg senere på morgenen var kommet på arbejde, konstaterede jeg at Dansk Ornitologisk Forening oplyste at der her til morgen var set nogen flokke med antal af ca. 1.000 stk. trækkende over hovedstadsområdet. Okay - det er åbenbart Store Bramgåsdag...altså dagen hvor de store flokke trækker.


Billedet herover forestiller en flok Bramgæs, som jeg fotograferede på Værnengene for et par år siden.

Her til aften kan jeg så på Dansk Ornitologisk Forenings database DOFbasen se, at der over hovedstadsområdet er set masser af Bramgæs i dag; På Amagers sydvestpynt/Kongelunden var der meldt 9.000 trækkende, Fra Køge af op til 11.000 trækkende og så fremdeles i pæne bunker.

Det er sjovt med Bramgæs. Når de trækker nordpå om foråret, så er det efter samme mønster. De går det tidlige forår i Sønderjylland og i Vestjylland på marker i kanonstore flokke og fouragerer i dagevis/ugevis op til en måneds tid.  Så en dag tager fanden ved dem alle sammen og de trækker stort set alle sammen afsted på en enkelt dag eller 2 mod Nord til deres ynglepladser på Svalbard o.s.v. Det er imponerende, når vinden er sådan, at man oplever det. Jeg har oplevet adskillige flokke hvor der var i tusindevis i de enkelte flokke og selvfølgelig også flokke med 20-30-40-50 stk. eller et par hundrede. Uanset hvad, så er det ganske imponerende og så især det som med Traner, at man ofte hører dem før man ser dem. Jeg har prøvet at køre fra Agger Tange og ned til grænsen langs Vestkysten og se masser af Gæs og især Bramgæs på markerne og især ved Kammerslusområdet ved Ribe og Ballum Enge i tusindevis af Bramgæs, for så 2 dage efter kører den samme rute/tur tilbage nordpå og hvor alle marker stort set var tomme for Bramgæs. Ganske imponerende, at de stort set alle trækker på bare en enkelt dag eller to.

Så I nogen i dag ?

torsdag den 1. oktober 2015

1. Oktober....

I dag er den d. 1. Oktober 2015.

Jeg er dermed påbegyndt min sidste arbejdsmåned = 22 arbejdsdage, før end pensionen kalder :-)

Jeg er rigtig begyndt at vænne mig til tanken og glæder mig.