lørdag den 17. juni 2017

Krigshistorisk Festival 2017 på Vestvolden i Rødovre med mere...

Her til tidlig morgen blev Lillemor afleveret i Kastrup lufthavn. Hun skal af sted på 9 dages vandretur sammen med Dansk Vandrelaug i Devon i England og kommer først hjem sent næste Søndag aften.

Her til formiddag overlevede jeg en lille, meget lille, indkøbstur til IKEA og kørte derfra ud til Krigshistorisk Festival 2017 på Oplevelsescenter Vestvolden i Rødovre.

Oplevelsescenter Vestvolden er en del af den vold der er bygget rundt om København fra Utterslev Mose og ud til vistnok Brøndby Strand og som indgår i Københavns Befæstning og som blev bygget i starten af 1900-tallet incl. diverse forter (Garderhøj-fortet, Lyngby-fortet m.m.). Sjovt nok var min morfar, salig Christian Ludvig Hansen, tjenestegørende som Sergent i ingeniørtropperne et eller andet sted i Sikringsstyrken der under 1. verdenskrig.

Herunder plakaten til Festivalen. Til højre ses - iført preussisk Pickelhjelm - historikeren Kåre Johannesen. Til venstre en mig ukendt viking.
Festivalen spreder sig langs et pænt stykke på Vestvolden og de mange grupper der deltager har hver sit område markeret med årstalsflag. Se kortet herunder (husk at I kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse). Der er romerske legionærer fra år 9, der er vikinger fra år 793, der er middelaldersoldater fra år 1157, folk fra 1346 og 1659, soldater fra Napoleonskrigene i 1807, danske "Jens'er" fra krigen 1864 samt amerikanske nord- og sydstatssoldater fra borgerkrigen 1861-1865, fra den danske sikringsstyrke under 1. verdenskrig, folk fra den tyske Kejsers regiment 86 "Königen" hvori indgik dansksindede sønderjyder under 1.verdenskrig samt engelske og tyske soldater fra 2. verdenskrig og så lidt "kold-krigs-soldater" fra 1962.
Mit primære formål med at bese festivalen var at "ryste pote" med historikeren Kåre Johannesen (bl.a. kendt fra "Historie Quizzen" på DR. Kåre kender jeg fra internettet, hvor vi har kommunikeret sammen nogen gang (bl.a. Facebook og hans hjemmeside) og til hvem jeg for et stykke tid siden, sendte ca. 103 Reichsmark i originale tysk mønt fra lige før og under 1.verdenskrig, som han kunne bruge til sit "show" i gruppen "Westfront2016". Jeg er ikke god til selfier, så en af Kåre's soldater tog billedet som ses herunder:
Herunder lidt fra "Westfront2016" lejr. De forestiller det regiment under 1.verdenskrig, som de dansksindede sønderjyder fortrinsvis gjorde tjeneste i, Regiment 86 "Königen":
Herunder Pickelhjelm og lidt spisegrej:
Herunder geværstand:
Herunder rygsæk m.m.:
Længere henne var der lejr for danske soldater fra 1864; det er de 2 følgende fotos:


De 2 næste billeder er fra lejrene med soldater fra den amerikanske borgerkrig:


Herunder lidt fra lejren med de tyske soldater fra 2.verdenskrig:
...og så slutteligen lidt fra lejren med de romerske legionærer, hvoraf deres Centurion ses her:




Der var som sagt flere lejre bl.a. af vikingerne. Jeg tog lidt billeder af disse, men de er så slørede og lyse eller meget mørke på grund af den skarpe sol.

Sjovt var det lige at se og sjovt i levende live at få hilst på Kåre.


Her i eftermiddags startede så årets udgave af det gamle verdensberømte sportsvognsmotorløb Le Man 24 timer. DET er et årligt must at følge i stort set samtlige 24 timer.

2 kommentarer:

  1. Tak for historien - fint du fik hilst på Kåre.
    Fra en spadseretur på Vestvolden husker jeg min forundring over det krudtlager, der hedder Fredskrudtmagasin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fredskrudtmagasin ?? Ja, - den fangede jeg ikke lige :-) Jeg var endda inde i det :-D

      Slet